LÆR

Om TORBEN

Min egen rejse

Jeg har altid været fascineret af menneskets sind og psyke. For mig handler livet om ægte, dybe forbindelser, og min rejse har lært mig, at det aldrig er for sent at ændre kurs mod noget, der føles meningsfuldt. Efter mere end 10 års erfaring som iværksætter og en lang karriere inden for salg, valgte jeg under pandemien i 2020 at følge mit hjerte og gøre en reel forskel for andre mennesker. Jeg mærkede tydeligt, at tiden var inde til at forfølge min store passion: At hjælpe mennesker til et bedre liv gennem nærvær, breathwork og regulering af nervesystemet.

Min tilgang bygger på personlige erfaringer med depression, angst og stress. Mit liv har ikke altid været let – jeg mistede tidligt min mor, oplevede svigt fra fraværende forældre, kæmpede med dødsangst og benyttede mig som ung af usunde coping-strategier. Men netop disse oplevelser gav mig styrken til at søge en vej ud. Gennem terapi og især åndedrættet lærte jeg at møde livets udfordringer med en forståelse af, at alting er midlertidigt – både det gode og det svære.

I dag bruger jeg denne viden aktivt, når jeg holder workshops. Med en certificering som “Advanced” instruktør hos Oxygen Advantage har jeg gennemført mere end 200 engagerende workshops, hvor jeg kombinerer videnskabelige metoder med en autentisk og dynamisk undervisningsform. Jeg bruger ikke slides eller powerpoints; i stedet opstår mine workshops organisk, med plads til humor, spørgsmål og aktiv deltagelse. Det gør hver session levende og relevant for netop dén gruppe, jeg arbejder med.

En af mine største glæder er arbejdet med børn og pædagoger i institutionsverdenen. Her er presset stigende, og børn og voksne har brug for konkrete redskaber til at håndtere en hektisk hverdag. Jeg oplever ofte, hvordan min tilgang skaber varige forandringer, og jeg får løbende tilbagemeldinger fra pædagoger, der fortæller, hvordan øvelserne har ændret deres liv, både professionelt og privat. At blive kaldt mentor af dem jeg hjælper, er en ydmyg og enormt givende oplevelse

Sideløbende har jeg skabt LilleLyd, hvor vi bruger lyd og vibrationer som terapeutiske værktøjer til børn. Denne evidensbaserede tilgang skaber balance og ro i nervesystemet, og jeg ser det som en fantastisk mulighed for at styrke mental sundhed hos børn, som i stigende grad står over for udfordringer med angst, stress og high arousal.

Min egen rejse som far har også haft stor betydning. Min søn er mit livs vigtigste ansvar og største glæde, og mit ønske er at give ham det, jeg selv savnede: en følelsesmæssigt intelligent vejledning og værktøjer til at navigere i livet.

Åndedrættet er her en central del, fordi det altid er tilgængeligtet redskab vi har med os overalt. Uden for arbejdet elsker jeg at træne, nyde en god sauna og udforske nye emner, især sprog, kommunikation og psykologi.

Min passion for sprog udspringer af mit ønske om autentisk kommunikation, at kunne skabe “aha”-oplevelser og nå ind til menneskers kerne med de rette ord.

Tak fordi du tog dig tid til at lære mig at kende. Jeg glæder mig til at støtte dig på din rejse mod mere nærvær, større velvære og et liv med balance.

Folks anmeldelser